Med en indsamling på små 4.363,09 kr. blev Ole Pedersen den byrådskandidat – ikke blot i Odense
– men i hele Danmark, der samlede flest penge ind til hjælp for forældreløse børn i Afrika.
                                                                 
Således lød omtalen i den lokale avis:                     

Byrådskandidat løb med mesterskabet
”Det var næsten for nemt et grundlag at blive Danmarksmester på” udtaler Ole Pedersen, og man kan være tilbøjelig til at give ham ret, idet han rent faktisk ikke havde én eneste modstander i den pulje som han vandt mesterskabet i. I puljen "Byrådskandidater samler ind", som han selv havde startet, var han nemlig den eneste, som meldte sig, og dermed var det altså også ham, som løb med titlen:

Danmarksmester i Indsamling
- blandt byrådskandidater i Danmark.
”Personligt havde jeg gerne givet titlen fra mig, til fordel for endnu flere penge i kassen til de afrikanske børn” fortsætter Ole Pedersen ”og netop derfor havde jeg taget initiativet, til at udfordre alle øvrige byrådskandidater, til at tage kampen op mod mig!”

Personligt valgte Ole, at bruge arbejdernes internationale kampdag, den 1. maj, til indsamling af penge. Både ved 1. maj mødet hos Socialdemokraterne i Odense, hos fagforeningen HK Odense, samt i Ansgar Anlæg, Odense, hvor rigtig mange mennesker var mødt frem, for at lytte til den nykårne formand for Socialdemokraterne, Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale.

”Folk har været meget venlige og velvillige, til at give et bidrag til det gode formål og jeg har ikke stødt på én eneste negativ bemærkning i den tid jeg har samlet ind” slutter den stolte Danmarksmester.


Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige, til alle som gav et bidrag

 klik en gang på hjertet og se mere fra selve indsamlingen....
TAK  -  fordi I viste Jeres gode hjerte!